Digt: Mørke, flammer og grønt græs

Igennem det sorte mørke
har jeg vandret
med bare tæer
henover den kolde jord

Igennem helvedes flammer
har jeg kravlet
med lugten af brændt hud
henover den varme jord

Imod det klare lys
går jeg forsigtigt
med spæde skridt
henover det grønne græs

Starten på mig

Jeg har indgået en pagt med mig selv, skrevet under på en kontrakt. Jeg vil aldrig nogensinde tilbage til spiseforstyrrelsens helvede. Jeg har bevæget mig igennem den mørke tunnel, der lagde sig om mig på efterskolen. Jeg kravlede ind i den med et tungt sind, men jeg er gået ud af den med et lettere hjerte. Min bagage er stor, men jeg har lært at bære den, så den ikke føles så tung.

Jeg ved, jeg vil falde i mørke huller fremover i mit liv, men jeg vil sørge for at komme op af dem, inden jeg graver mig så dybt ned, jeg ikke selv kan komme op. Jeg vil fylde mit liv med glæder, værdifulde venskaber, holdbare familierelationer og gode minder. Jeg har givet hånd med mig selv på, at jeg ikke mere vil være fange af ensomheden og forladthedsfølelsen.

Jeg har fundet troen på mig selv, og jeg er langsomt begyndt at elske mig selv og tro på, andre også kan elske mig.

Jeg vil helt sikkert blive væltet bagover af mine følelser engang imellem, men jeg vil rejse mig igen, fordi jeg ved, jeg kan. Og fordi jeg ikke længere er bange for mine følelser. De er en guide til livet, og jeg har tænkt mig at følge dem.