onsdag den 14. november 2012

Digt: Igennem alting

Igennem alting
Igennem skygger
Igennem lys
Igennem mørke
Igennem varme
Igennem kulde
Igennem tåge
Igennem tunneler
Igennem natten
Igennem dagen
Igennem livet
Igennem alting

tirsdag den 6. november 2012

Digt: Lyset bryder frem

I datiden
lå jeg ned
mens skyggerne overtog min krop
Ulven sparkede mit Jeg ud
og efterlod kun
mørke og fortvivlelse
Angsten kriblede
ned til min begravede sjæl
I lang tid lå jeg
ynkelig og uduelig
Men stædighedens væsen
begyndte at sparke til skyggerne
indtil de blødte gennem lyset
I nutiden
går jeg
med lettere skuldre
med hverdagen som baggrund
Ulvens grimme fjæs falmede
og angstens klamme favn
har slækket på taget
Stædighedens væsen
og viljens styrke
vokser stadig
imens lyset bryder frem

onsdag den 24. oktober 2012

Digt: Sort og hvidt

Jeg troede,
alting var sort og hvidt,
men jeg tog fejl.
Intet er sort og hvidt.
Det eneste,
der er tilbage,
er grå toner,
der synger skingert
i takt til musikken.
Jeg blev fortalt,
alting var sort og hvidt,
rigtigt og forkert,
men de tog fejl.
Det ser jeg nu.
Verden er fuld af farver,
der flyver rundt
som sommerfugle
i forårets blide skær.

torsdag den 27. september 2012

Digt: Ugen der gik

I hverdagens trummerum
går hun
med et smil
der ikke helt når op til ørerne

På en regnfuld mandag
løber hun
med lukkede øjne
i blinde for hvad der kommer

Midt i en solrig uge
skøjter hun
på bare fødder
mens livsglæden sitrer i tæerne

På en uendelig fredag
kravler hun
med røde øjne
op i tryghedens dyne af søvn

mandag den 6. august 2012

Digt: Maskeløs

Sårbart menneske
Hudløst ansigt
Afpillet krop
Skaldet hud
Ensomme øjne
Maskeløs

Sårbar datter
Hudløst ærlig
Afpillet virkelighed
Skaldet liv
Ensomt smil
Maskeløs 

torsdag den 19. juli 2012

Digt: Flytning

Alting står

i kasser

og venter på

at blive åbnet.

En dag

vil lyset

igen strømme ind

ad sprækkerne,

og alting

vil atter

stå klar

til at bruges.

mandag den 9. juli 2012

Digt: Retning og lys

I en verden
hvor håbet burde ånde
løb jeg i mørket
og snublede over
skam og hemmeligheder
uden retning
eller lys til at guide

I en tid
hvor solen burde skinne
sidder jeg i vinduet
og kigger ud
med glæde og forventning
på en retning
og lys til at guide

mandag den 2. juli 2012

tirsdag den 26. juni 2012

Digt: Mørke, flammer og grønt græs

Igennem det sorte mørke
har jeg vandret
med bare tæer
henover den kolde jord

Igennem helvedes flammer
har jeg kravlet
med lugten af brændt hud
henover den varme jord

Imod det klare lys
går jeg forsigtigt
med spæde skridt
henover det grønne græs

søndag den 24. juni 2012

Starten på mig


Jeg har indgået en pagt med mig selv, skrevet under på en kontrakt. Jeg vil aldrig nogensinde tilbage til spiseforstyrrelsens helvede. Jeg har bevæget mig igennem den mørke tunnel, der lagde sig om mig på efterskolen. Jeg kravlede ind i den med et tungt sind, men jeg er gået ud af den med et lettere hjerte. Min bagage er stor, men jeg har lært at bære den, så den ikke føles så tung.
Jeg ved, jeg vil falde i mørke huller fremover i mit liv, men jeg vil sørge for at komme op af dem, inden jeg graver mig så dybt ned, jeg ikke selv kan komme op. Jeg vil fylde mit liv med glæder, værdifulde venskaber, holdbare familierelationer og gode minder. Jeg har givet hånd med mig selv på, at jeg ikke mere vil være fange af ensomheden og forladthedsfølelsen.
Jeg har fundet troen på mig selv, og jeg er langsomt begyndt at elske mig selv og tro på, andre også kan elske mig.
Jeg vil helt sikkert blive væltet bagover af mine følelser engang imellem, men jeg vil rejse mig igen, fordi jeg ved, jeg kan. Og fordi jeg ikke længere er bange for mine følelser. De er en guide til livet, og jeg har tænkt mig at følge dem.