fredag den 20. september 2013

Digt: En flue uden vinger

Jeg er strandet
som en flue
uden vinger
Alene sidder jeg
i ensomhedens mørke
og føler mig anderledes
som en flue
uden vinger

Digt: Kanten

Helt ude på kanten
står jeg og kigger ud over
den afgrund
jeg har gravet i flere år
imellem mit sind
og den afskyelige hemmelighed
der gav mig skovlen i hånden
og bad mig grave
for mange år siden
Nu står jeg og kigger
udover mit arbejde
smider skovlen fra mig
og springer ud over kanten

Digt: Puslespil

Verden er et puslespil
på flere millioner brikker
derfor kan det være svært
at finde den brik
der skal sidde ved siden af én
kanterne er lette at genkende
og alle bliver sat i boks
”Du er noget træ”
siger den ene
Mens den anden siger
”Du er himmel”
Nogle skiller sig ud
mens andre ligner alt andet
Puslespillet samles aldrig
selvom nogle er heldige at finde
sin brik til højre eller venstre
Livet er et puslespil
på flere millioner brikker
og jeg er faret vild i mængden