Digt: En flue uden vinger

Jeg er strandet

som en flue

uden vinger

Alene sidder jeg

i ensomhedens mørke

og føler mig anderledes

som en flue

uden vinger

Digt: Kanten

Helt ude på kanten

står jeg og kigger ud over

den afgrund

jeg har gravet i flere år

imellem mit sind

og den afskyelige hemmelighed

der gav mig skovlen i hånden

og bad mig grave

for mange år siden

Nu står jeg og kigger

udover mit arbejde

smider skovlen fra mig

og springer ud over kanten

Digt: Puslespil

Verden er et puslespil

på flere millioner brikker

derfor kan det være svært

at finde den brik

der skal sidde ved siden af én

kanterne er lette at genkende

og alle bliver sat i boks

”Du er noget træ”

siger den ene

Mens den anden siger

”Du er himmel”

Nogle skiller sig ud

mens andre ligner alt andet

Puslespillet samles aldrig

selvom nogle er heldige at finde

sin brik til højre eller venstre

Livet er et puslespil

på flere millioner brikker
og jeg er faret vild i mængden

Digt: Tanker der larmer

Larmende tanker

der slår mod min hjernekasse

og presser på min pande

Ord der ikke hænger sammen

Sætninger der ikke giver mening

stikker mig i øjnene

for at komme ud

så alle kan se dem

Se hvor grim jeg er indeni

og hvor ulækkert mit hoved er

Kasser på hylder med hver sin farve

står inde i mit hoved

og venter på at blive fyldt

med noget der ikke giver mening

og noget andet der giver mening

ting jeg kan se

og ting andre ikke kan se

Mit hoved gør ondt

når tankerne larmer

Digt: Indlagt

uden mening

uden retning

ingenting at forholde sig til

zombieland

jeg kaster hele verden op

ud af munden

uforståelige sætninger

der hænger i luften

uimodsagt

medicinen

der danser med tankerne

til en lydløs melodi

loftet er gulvet

og gulvet er loftet

verden

er vendt op og ned

alting hænger dovent

på hovedet

når man er indlagt

Digt: Angst

Du sniger dig ind i kroppen

uden jeg når at lægge mærke til det

pludselig er du der bare

helt uventet

Jeg opdager dig først

når du bider dig fast i mine lunger

og prikker hul

så luften bare siver ud

når jeg trækker vejret ind

Du finder vejen ind i mit sind

ved at suge al livet ud af mig

og efterlade mig tom og hul

Du skifter form hver anden dag

så jeg ser dig ikke i mængden

selvom jeg mærker dig

helt tæt på

Jeg fodrer dig med grimme tanker

og alt for lidt mad

Vandet jeg giver dig

i håb om at drukne dig

løber bare lige igennem

uden så meget som at rykke dig

bare en smule

Du dræber mig langsomt

og lydløst

Jeg lider i ensomhed

mens du nynner ”Celebration”

i mit øre

Digt: Tiden mangler

Jeg ved ikke hvorfor

Men tiden mangler

Tiden er forsvundet

Hvorhen ved jeg ikke

Måske er den gået sig en tur ud

i det fri

drømmende

Tiden mangler

Tiden har forladt verden

Den fjerde dimension er gået sig en tur

Hvorhen ved jeg ikke

Men tiden mangler