torsdag den 11. juli 2013

Digt: Tanker der larmer

Larmende tanker
der slår mod min hjernekasse
og presser på min pande
Ord der ikke hænger sammen
Sætninger der ikke giver mening
stikker mig i øjnene
for at komme ud
så alle kan se dem
Se hvor grim jeg er indeni
og hvor ulækkert mit hoved er
Kasser på hylder med hver sin farve
står inde i mit hoved
og venter på at blive fyldt
med noget der ikke giver mening
og noget andet der giver mening
ting jeg kan se
og ting andre ikke kan se
Mit hoved gør ondt
når tankerne larmer