uden jeg når
at lægge mærke til det
pludselig er
du der bare
helt uventet
Jeg opdager
dig først
når du bider
dig fast i mine lunger
og prikker
hul
så luften
bare siver ud
når jeg
trækker vejret ind
Du finder
vejen ind i mit sind
ved at suge
al livet ud af mig
og efterlade
mig tom og hul
Du skifter
form hver anden dag
så jeg ser
dig ikke i mængden
selvom jeg
mærker dig
helt tæt på
Jeg fodrer
dig med grimme tanker
og alt for
lidt mad
Vandet jeg
giver dig
i håb om at
drukne dig
løber bare
lige igennem
uden så
meget som at rykke dig
bare en
smule
Du dræber
mig langsomt
og lydløst
Jeg lider i
ensomhed
mens du nynner
”Celebration”
i mit øre
