torsdag den 23. maj 2013

Digt: Angst

Du sniger dig ind i kroppen
uden jeg når at lægge mærke til det
pludselig er du der bare
helt uventet
Jeg opdager dig først
når du bider dig fast i mine lunger
og prikker hul
så luften bare siver ud
når jeg trækker vejret ind
Du finder vejen ind i mit sind
ved at suge al livet ud af mig
og efterlade mig tom og hul
Du skifter form hver anden dag
så jeg ser dig ikke i mængden
selvom jeg mærker dig
helt tæt på
Jeg fodrer dig med grimme tanker
og alt for lidt mad
Vandet jeg giver dig
i håb om at drukne dig
løber bare lige igennem
uden så meget som at rykke dig
bare en smule
Du dræber mig langsomt
og lydløst
Jeg lider i ensomhed
mens du nynner ”Celebration”
i mit øre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar