torsdag den 2. maj 2013

Digt: På kaffekoppens hank

På kaffekoppens hank sidder der
to små mænd og snakker
”Hvad laver du her?” spørger den ene
”Det samme som du” svarer den anden
De nikker, og forsøger
ikke at falde af, når de hvirvles rundt i luften
Med svedige hænder hænger
de og dingler
indtil verden ikke længere er vendt på hovedet
Den ene mand skubber til den anden
”Hvorfor gjorde du det?”
”Fordi du lod mig hænge”
De sætter sig med ryggen til hinanden og
skuler ondt på verden
fra deres sædvanlige plads
på kaffekoppens hank

Ingen kommentarer:

Send en kommentar